Tofunese

Tom tallerken, da billedet skal opdateres

Tofunese er, som navnet antyder, en version af bolognese. Den er en af de helt faste retter i vores køkken, da den er super simpel at lave, nem at smugle ekstra grøntsager i, ret så velsmagende og glimrende at have som rester eller til lasagne eller fyld på en hjemmelavet pizza.

Derfor er vores potion baseret på, at vi skal have til Tofunese med pasta den dag hvor det laves, og efterfølgende have nok til at lave en lasagne et par dage senere.

Retten kan varieres i nærmest uendeligheder, så derfor er den fantastisk!

Den røgede tofu er den vigtigste basis i denne ret, da den giver en super lækker smag!

Basis opskriften

Du skal bruge
* 250g røget tofu (Jeg plejer at købe den i Aldi)
* 3-4 løg
* 2-4 fed hvidløg
* 4-6 store gulerødder
* 5 dåser hakkede tomater (flåede kan også bruges, eventuelt af dem med krydderi)
* salt / peber
* olie til stegning
* pasta

* Stor gryde (til tofunese)
* mellem gryde (til pasta)
* mini-hakker (hvis du ikke vil hakke i hånden)

* evt. basilikum
* evt. parmasan ost

Fremgangsmåde (med minehakker)
1. Pil løg og hvidløg, kør på mini-hakkeren til det er ret fint.
2. Put i den store gryde sammen med olie (semi-høj varme).
3. Skræl og hak gulerødder, fint igen.
4. Tænd gryden og steg løg og hvidløg.
5. Mens løg steger, hak tofu.
6. Når løg/hvidløg begynder at blive “blødt” tilsæt gulerod.
7. Steg er 3-4 minutter mens du vender rundt i det.
8. Tilsæt tofu og lad det stege videre i 4-5 minutter under omrøring.
9. tilsæt de hakkede tomater.
10. Når det koger, skru ned og lad det simre/småkoge.
11. smag til med salt/peber
12. kog vand og lav pasta efter dennes anvisning.

Server gerne med parmasan ost og frisk basilikum.

Så er det bare at nyde maden!

Hvis retten er en succes, kan det modificeres til det du nu vil have. Prøv at tilsætte andre grøntsager, eksempelvis
– knoldselleri, græskar eller porrer.

Eller prøv at krydre med en kombination af:
– stødt koriander, knust spidskommen og sesamolie (denne kombi er min go-to i skrivende stund).

Vi har også haft stor succes med hakkede tomater med basikum/hvidløg til at give et ekstra pift.

Så det er kun fantasien der sætter grænser!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *